F.M. Alexander

Alexanderteknikkens oprindelse og udvikling

​

Alexanderteknik er udviklet af australieren Frederick Matthias Alexander i slutningen af 1800-tallet. F.M Alexander var uddannet professionel recitator (oplæser) og fik tidligt i karrieren problemer med sin stemme, som ingen læger kunne løse.

​

Ved at iagttage sig selv i spejle, mens han reciterede, opdagede han visse vaner med hans vejrtrækning og i måden han bevægede sit hoved i forhold til kroppen, som ikke var tydelige under almindelig tale. Han observerede, at han gjorde noget andet, end det han troede, han gjorde.

 

Ved hjælp af en minutiøs fremgangsmåde fik han ændret sine vanlige bevægemønstre og vejrtrækning. Dette hjalp og problemerne med stemmen forsvandt.

 

Efterfølgende lægeundersøgelser viste en betydelig forbedring i funktionen af både hans strubehoved, stemmebånd og åndedræt. Alexander opdagede også, at teknikken virker på hele mennesket og ikke kun på stemmen, og han brugte disse erfaringer til at formulere specifikke principper for hensigtsmæssige bevægemønstre, og udviklede en teknik, der lærer disse principper videre til andre.

 

De oprindelige principper praktiseres i dag og udvikles til stadighed. Der forskes i mange forskellige aspekter og effekter af alexanderteknikken.