Bliv uddannet

Uddannelsen som certificeret alexanderteknik-lærer er 3-årig og foregår på en DFLAT godkendt skole, hvor du fordelt på de 3 år sammenlagt har 1600 undervisningstimer. Uddannelsen er hovedsagelig af praktisk karakter.
​
Formålet med alexanderteknik-læreruddannelsen er først og fremmest at hjælpe den studerende til at udvikle en tilstrækkelig høj standard i egen brug og koordination, hvilket er forudsætningen for efterfølgende at kunne arbejde med andre.
​
Den studerende tilegner sig i løbet af uddannelsen et grundigt kendskab til principperne i teknikken gennem personlig erfaring. Den studerende guides gennem en omhyggelig og grundig proces med en høj grad af indivduel tilpasning og vejledning. Når den studerende har gennemført den 3-årige uddannelse er det muligt at blive optaget som medlem i DFLAT, Dansk Forening for Lærere i Alexanderteknik, som giver ret til at bruge betegnelsen certificeret alexanderteknik-lærer.
Sådan kommer du i gang med uddannelsen
I Danmark foregår alexanderteknik læreruddannelsen to steder (p.t. er Center for Alexanderteknik på pause):
Center for Alexanderteknik
Leder: Carsten Møller
VIRKELIG
skole for alexanderteknik
Leder: Jeppe Juhl Christensen
