Forskning
Mange års forskning dokumenterer, at undervisning i alexanderteknik blandt andet kan have påviselige gavnlige resultater på både krop og psyke. Der findes utallige studier om positive effekter på neurologiske eller muskel- og skeletproblemer. Om forbedring af performancestress, sports- eller arbejdspræstationer, arbejdsmiljø og håndtering af smerter, angst eller stress. Udover det undersøges effekten af alexanderteknik på bevidsthed, relationer og kommunikation.
​
Kort introduktionsvideo om alexanderteknik.
Se disse to korte videoer af BMJ, British Medical Journal. De tager udgangspunkt i et randomiseret, kontrolleret studie, som mediet publicerede i 2008. 600 personer med tilbagevendende lændesmerter deltog. Man sammenlignede alexanderteknik med bl.a. massage. Resultaterne fra alexanderteknikken var særdeles gode og beskrives længere nede.
Medvirkende er blandt andre Paul Little, Professor of the Primary Care Research, University of Southhampton samt Debbie Sharp, Professor of Primary Healtcare, University of Bristol, Carolyn Nicholls, The Alexander Technique College, Brighton, Caroline Chalk, Society of Teachers of the Alexander Technique (UK)
Den hollandske Nikolaas Tinbergen modtog i 1973 en nobelpris i medicin og fysiologi. Ret opsigtsvækkende brugte han den sidste tredjedel af sin takketale til at gennemgå F.M. Alexanders arbejde og dets forskellige gavnlige virkninger.
​
​
Der er blevet forsket i alexanderteknik siden slutningen af 1940-erne. F.M. Alexander selv var ikke meget for forskning, fordi han mente, at ingen kunne have en kvalificeret mening om alexanderteknik uden selv at have prøvet det. Derfor har han aldrig selv lagt navn til noget studie. I dag har vi heldigvis nogle stærke forskere i alexanderteknik med naturfaglig baggrund eller tilknyttet universiteter. Man kan følge deres arbejde på alexandertechniquescience.com. Der findes dog også hundredvis af andre studier, der er lavet igennem årene. Her er et lille udpluk.
Alexanderteknik blev sammenlignet med mindfulness til at håndtere stressende situationer.
Konklusion: begge strategier virker som effektive til formålet. Deltagerne benyttede én i nogle situationer og en anden i andre alt efter behov. Derfor supplerer de to strategier hinanden som værktøjer til at håndtere stressende situationer.
Efter undervisning i alexanderteknik oplevede deltagerne en tydelig reduktion i knæsmerter og stivhed samt en forbedring i funktionen – og det så ud til at holde ved i op til 15 måneder efter. Undersøgelsen viser, at metoder som alexanderteknik kan have god effekt, fordi de kan ændre måden, musklerne aktiveres på hos personer med slidgigt i knæet.
Hvordan det kan være, at alexanderteknik virker smertelindrende?
Til forskel fra den opfattelse, at årsagen til kronisk smerte skyldes skadet væv, viser nyere forskning, at smerten giver en slags beskyttelse og har rod i både neurologiske, biologiske og psykologiske mekanismer.
Sammenlignet med den gængse biomekaniske behandlingsform som fx fysioterapi, ser det ud til at "kognitiv funktionel terapi", som er opstået ud fra nyere smerteforskning, har en mere blivende virkning på smertereduktion.
Denne mere helhedsorienterede behandlingsform har rigtig mange ligheder med undervisning i alexanderteknik. Derfor følger vi fremtidens smerteforskning, fordi det måske kan forklare, hvorfor alexanderteknik virker smertereducerende.
Studiet handlede om sprogbrug i bevægelses- instruktion.
Konklusion: når deltagerne tænker på at stå oprejst som en let og ubesværet aktivitet, mindsker de muskelspændinger og forbedrer balancen. Når de tænker på at stå oprejst som noget arbejdsomt, forringes deres balance. Dette kan delvist forklare, hvorfor embodied mindfulness-praksisser som tai chi og alexanderteknik forbedrer balancen hos ældre.
Omfordeling af muskeltonus
​
Man har målt hvad der foregår i rygmuskler hos personer, der får undervisning i alexanderteknik og andre, der ikke gør.
Konklusion: Når relationen mellem hoved og nakke justeres, så man ikke behøver at bruge særligt mange kræfter til at holde hovedet på toppen af rygsøjlen, har man registreret, at de inderste posturale muskler langs rygsøjlen bliver vakt til live, dvs de bliver mere aktive. Dvs at de ydre muskellag, der fortrinsvist er bevægelsesmuskler, aflastes, mens de posturale aktiveres. Man kan med andre ord fordele anstrengelserne mere ligeligt, så det bliver lige så nemt at holde sig oprejst som at bevæge sig.
Man ville bl.a. undersøge, om målrettethed påvirker relationen mellem hoved og hals og om dette er forskelligt for deltagere med god eller ringe koordination.
Konklusion: målrettethed og forudindtagethed påvirker især relationen mellem hoved og hals negativt. Dette er en vigtig opdagelse, da vi ved fra andre studier, at en ufri hals-nakke-relation påvirker såvel tidsforbrug, indsats og resultat i negativ retning.
20 patienter med slidgigt i knæ samt 20 raske personer deltog som kontrolgruppe. Efter at patientgruppen havde fået 20 solo-lektioner i alexanderteknik i løbet af 3 måneder med en uddannet alexandertekniklærer, kunne man måle, at graden af spænding i knæ, når de rejste sig op fra en stol, faldt. Desuden rapporterede deltagerne om færre smerter, således at deres oplevelse kom til at minde mere om den, de raske i kontrolgruppen havde. Forfatterne bemærker, at reduktionen i spænding og smerte ikke skyldtes øget muskelstyrke.
Hovedets vægt på rygsøjlen blev målt og omregnet til kraft alt efter hvor langt væk det befandt sig fra rygsøjlens akse.
Konklusion: jo mere man bøjer sig fremover i det øverste af rygsøjlen, jo mere nedadgående kraft påvirker hovedets vægt rygsøjlen med.
Et 6 kg tungt hoved på en rygsøjle, der er bøjet 0 grader, påvirker rygsøjlen med en nedadgående kraft på de 6 kg, som det vejer.
Et 6 kg tungt hoved på en rygsøjle, der er bøjet 60 grader, (dvs som er temmelig kollapset) påvirker rygsøjlen med en nedadgående kraft på 30 kg.
Brug af kraft i simpel bevægelse
Neuromechanical Interference of Posture on Movement: Evidence from Alexander Technique Teachers Rising from a Chair
2014
The Journal of Neurophysiology
Animation: https://youtube/afzOdX4WKJ4
Hvor meget kraft skal man bruge for at rejse sig fra en stol? Dette blev målt for alexanderteknik-lærere og for deltagere, der ikke havde erfaring med det.
Konklusion: deltagere, der bruger alexanderteknik, bruger væsentligt færre kræfter til opgaven end deltagere, der ikke kender til alexanderteknik.
Efter undervisning i alexanderteknik oplevede deltagerne en tydelig reduktion i knæsmerter og stivhed samt en forbedring i funktionen – og det så ud til at holde ved i op til 15 måneder efter. Undersøgelsen viser, at metoder som alexanderteknik kan have god effekt, fordi de kan ændre måden, musklerne aktiveres på hos personer med slidgigt i knæet.
Muskeltonus.
​
Med et særligt måleinstrument “Twister” kunne man registrere, at der er signifikant forskel på muskeltonus på personer, der har lært alexanderteknik og dem, der ikke har.
Konklusion: Hos alexanderteknikpersoner er muskeltonus bedre fordelt, hvilket bevirker at man er mere smidig og at man bruger færre anstrengelser til at holde sig oprejst.
Kroniske eller tilbagevendende lænderygsmerter.
​
Randomiseret, kontrolleret studie med 600 deltagere.
En gruppe, der fik 24 lektioner i alexanderteknik på 3 måneder fik antal smertedage reduceret fra 21 til 3 om måneden. Dette registreret 1 år efter sidste lektion. 6 lektioner gav sammen med en ordineret rask gåtur på 30 minutter om dagen en reduktion fra 21 til 11 smertedage. Gruppen, der modtog massage, havde ligesom kontrolgruppen stadig 21 smertedage om måneden målt et år efter sidste behandling.
25 konservatorie-studerende deltog sammen med en kontrolgruppe. Et uvildigt hold evaluerede deres performance i forbindelse med koncert og med almindelig undervisning, før og efter 15 lektioner i alexanderteknik.
Konklusion: deltagere i stressende situationer forbedrede deres musikalske og tekniske performance sammenlignet med kontrolgruppen. Desuden blev der registreret mindre udsving i puls samt formindsket præstationsangst hos alexanderteknik-gruppen. I forbindelse med koncert blev pulsen registreret som signifikant lavere end hos kontrolgruppen.